Persondatapolitik

Oplysninger om behandling af personoplysninger mv.

1. Dataansvarlige

DENIMEX og Mr. Beef er fælles dataansvarlige for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

Mr. Beef.dk ApS (Markedsføring, salg og kundekontakt)
Thorsvej 11
DK-6950 Ringkøbing
CVR-nr.: 40536035
Telefon: +45 70 555 365
E-mail: info@mrbeef.dk

og

DENIMEX ApS (Fødevareansvarlig)
Dr. Fichs Vej 1
DK-6000 Kolding
CVR-nr.: 20818832
Telefon: +45 75 50 60 75
E-mail: info@denimex.net

2. Ansvar

Vi har indgået en intern aftale, der fastlægger vores respektive ansvar. I praksis betyder det:

Mr. Beef er dit primære kontaktpunkt og håndterer alle henvendelser.

Denimex er ansvarlig for de tekniske oplysninger om fødevarerne. Hvis din henvendelse vedrører fødevaretekniske spørgsmål eller reklamationer, deler Mr Beef din henvendelse med Denimex for at sikre korrekt sagsbehandling.

Opbevaring: Vi gemmer dine henvendelser og reklamationer, så længe det er nødvendigt for at løse sagen. Ved reklamationer gemmer vi typisk oplysningerne i 5 år efter udgangen af det pågældende regnskabsår for at overholde bogføringsloven og dokumentere sagens forløb.

3. Formål og retsgrundlag

Generelle kundehenvendelser: At kunne svare på dine spørgsmål om produkter, forhandlere eller brands. Vi registrerer de personoplysninger, som du giver os (navn, e-mail, og indholdet af din besked osv.). Vores legitime interesse er at yde kundeservice (GDPR art. 6, stk. 1, litra f).

Håndtering af reklamationer: Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne undersøge fejl ved fødevarer, yde eventuel erstatning og dokumentere sagens forløb over for de relevante fødevaremyndigheder. I den forbindelse registrerer vi de oplysninger, du afgiver, herunder navn, adresse, telefonnummer, e-mail, billeddokumentation af varen samt købssted osv. Behandlingen sker for at kunne opfylde vores aftale med dig om levering af en fejlfri vare (GDPR art. 6, stk. 1, litra b) samt for at overholde vores retlige forpligtelser i forhold til gældende regler om fødevaresikkerhed (GDPR art. 6, stk. 1, litra c).

Optimering af brugeroplevelse og statistik: Vi behandler oplysninger om din adfærd på siden, din IP-adresse og din browsertype med det formål at forbedre brugeroplevelsen på vores hjemmeside og indsamle statistik om vores besøgende. Behandlingen af disse personoplysninger sker udelukkende på baggrund af dit samtykke, som du afgiver via vores cookie-banner (GDPR art. 6, stk. 1, litra a).

Sociale medier: Vi behandler dine personoplysninger, når du interagerer med vores profiler på sociale medier som Facebook, Instagram, YouTube m.fl., herunder når du liker, kommenterer eller sender os direkte beskeder. Formålet er at kunne besvare dine henvendelser, markedsføre vores produkter og indsamle statistik om brugerinteraktioner for at forbedre vores indhold. I den forbindelse registrerer vi oplysninger som dit brugernavn, profilbillede og de informationer, du selv vælger at dele i dine beskeder eller kommentarer. Behandlingen sker med afsæt i vores legitime interesse i at kommunikere med vores følgere og markedsføre vores brand (GDPR art. 6, stk. 1, litra f). Vær opmærksom på, at vi har et fælles dataansvar med udbyderne af de sociale medier for de data, der indsamles via deres platforme, og vi henviser til deres egne privatlivspolitikker for yderligere detaljer om deres specifikke behandling.

Leverandører og samarbejdspartnere: Vi behandler personoplysninger om kontaktpersoner hos vores leverandører og øvrige samarbejdspartnere med det formål at kunne administrere vores professionelle relationer, indgå aftaler og gennemføre samhandel. De oplysninger, vi behandler, omfatter typisk navn, stillingsbetegnelse, arbejdssted, e-mailadresse og telefonnummer samt eventuel korrespondance i forbindelse med det løbende samarbejde. Retsgrundlaget for denne behandling er vores legitime interesse i at kunne varetage den daglige drift og opfylde de aftaler, vi har indgået (GDPR art. 6, stk. 1, litra f). Oplysningerne opbevares som udgangspunkt i op til 5 år efter samarbejdets ophør for at sikre dokumentation i forhold til bogføringsloven og eventuelle retslige krav.

3. Samtykke

Når du anvender vores hjemmeside, indhenter vi dit samtykke til brug af visse cookies og sporingsteknologier (f.eks. via HubSpot) til statistik og optimering. Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan gøres ved at klikke på knappen “Cookieindstillinger” i bunden af hjemmesiden eller ved at slette cookies i din browser. Tilbagekaldelse af samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket forud for tilbagekaldelsen.

4. Opbevaring

Vi gemmer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde vores formål. Nogle oplysninger opbevares i længere tid (nogle i anonymiseret form), hvis vi er forpligtet til det i henhold til lovgivningen.
 
Kundehenvendelser: Slettes som udgangspunkt efter 24 måneder, at din sag er afsluttet, eller du sidst har været i kontakt med os.
 
Reklamationssager: Vi gemmer oplysninger i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvor sagen er afsluttet. Dette sker for at overholde dokumentationskrav i bogføringsloven og kunne dokumentere sagens forløb over for fødevaremyndighederne.
 
Sociale medier: plysninger, som du selv har delt offentligt på vores profiler på sociale medier, såsom kommentarer eller likes, vil som udgangspunkt forblive på de pågældende platforme, så længe vores profil eksisterer, medmindre du selv vælger at slette dem. Direkte beskeder og korrespondance via sociale medier slettes løbende og senest 24 måneder efter, at din henvendelse er færdigbehandlet, medmindre samtalen har karakter af en reklamation eller er nødvendig for at dokumentere en aftale, hvorefter de følger de generelle sletteregler for reklamationssager. Vi opfordrer dig til at læse de enkelte sociale mediers egne privatlivspolitikker for information om, hvor længe de opbevarer dine data på deres egne servere.
 
Leverandører og samarbejdspartnere: Personoplysninger på kontaktpersoner hos vores leverandører og samarbejdspartnere opbevares som udgangspunkt i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvor samarbejdet eller den enkelte transaktion er ophørt. Dette sker for at overholde bogføringslovens krav om opbevaring af regnskabsmateriale og for at kunne dokumentere indgåede aftaler eller håndtere eventuelle retslige krav, der måtte opstå i forlængelse af samarbejdet. Oplysninger, der ikke længere er nødvendige for at opfylde disse formål, slettes løbende.

5. Datasikkerhed

Vi har truffet passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, fortabelse, ændring, uautoriseret videregivelse eller misbrug. Dette indebærer blandt andet, at adgangen til dine data er strengt begrænset til de medarbejdere hos Mr Beef og Denimex, der har et sagligt og tjenstligt behov for at behandle dem for at kunne løse deres opgaver. Vi anvender sikre IT-systemer og løbende overvågning for at sikre fortrolighed og integritet, og vi stiller tilsvarende høje krav til vores databehandlere, for at sikre, at dine oplysninger altid behandles under de nødvendige sikkerhedsstandarder inden for EU/EØS.

6. Modtagere (tredjeparter)

Dine personoplysninger behandles fortroligt, men kan videregives til følgende modtagere:
 
Fælles dataansvarlige: Data deles mellem Mr Beef og Denimex i det omfang, det er nødvendigt for at håndtere din henvendelse eller reklamation.
 
Databehandlere: Vi benytter eksterne IT-leverandører, herunder CRM- og ERP-udbydere, hostingfirmaer m.v. Dine data opbevares på servere inden for EU/EØS.
 
Logistikpartnere: Ved fremsendelse af erstatningsvarer deles dine kontaktoplysninger med de fragtfirmaer, vi samarbejder med.
 
Offentlige myndigheder: Vi videregiver oplysninger, hvis vi er retligt forpligtet til det, eksempelvis til Fødevarestyrelsen i forbindelse med kontrolsager.

7. Dine rettigheder

Som registreret har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Du har ret til at anmode om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig, samt ret til at få rettet urigtige oplysninger eller i visse tilfælde at få dine data slettet før vores normale slettefrister indtræffer. Du har desuden ret til at gøre indsigelse mod vores behandling eller anmode om, at behandlingen begrænses til kun at omfatte visse formål. Hvis vores behandling er baseret på dit samtykke, kan du til enhver tid trække dette tilbage med fremadrettet virkning. Henvendelse vedrørende dine rettigheder kan ske til info@mrbeef.dk, hvorefter vi vil behandle din anmodning hurtigst muligt. Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine oplysninger på, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet.

8. Versionering og opdatering

Vi gennemgår og opdaterer løbende vores persondatapolitik for at sikre, at den altid afspejler vores aktuelle behandlingsaktiviteter og lever op til gældende lovgivning. Ændringer kan forekomme i forbindelse med implementering af nye tekniske løsninger, ændrede samarbejdsaftaler mellem Mr. Beef og Denimex eller nye retningslinjer fra Datatilsynet. Vi opfordrer dig derfor til regelmæssigt at orientere dig i denne politik for at holde dig opdateret om, hvordan vi beskytter dine oplysninger.

Denne persondatapolitik er sidst opdateret den: 25. marts 2026.